Følgende korte nødplan for hvordan man håndterer et finanssammenbrud, blev publiceret af LaRouche 4. oktober 1998, og er stadig til dags dato den bedste gennemgang af de prioriteringer en regering må foretage for at redde sin suverænitet og sin befolknings velfærd. (Link til baggrundsartikel om krisen i efteråret 1998 og hvordan krisen blev udskudt til i dag).

 

Mennesker først !

af Lyndon H. LaRouche, Jr.

Det nuværende finanssystem er dødsdømt og vil meget snart begynde at disintegrere. Det kan ikke repareres eller vedligeholdes, dets undergang er garanteret og nært forestående. Vi er allerede i slutfasen. Og sammenbruddet kan enten ske på en fornuftig måde, hvor en række lande foretager barmhjertige, forebyggende indgreb, eller det kan ske på tragisk vis, spontant og kaotisk. I begge tilfælde er det nuværende finanssystem dømt til at forsvinde meget snart.

Under disse omstændigheder afhænger USA's og andre nationers fortsatte eksistens ubetinget af, hvor beredvillige regeringerne er til at foretage de nødvendige hasteindgreb.

Hvis de tiltag, der er skitseret her, sættes i værk, vil vort land med garanti overleve krisen, tilmed ganske succesrigt. Hvis den politiske vilje til omgående at antage og gennemføre disse nødforanstaltninger mangler, vil nationen rives i stykker af det kaos, som skabes ved stædigt at nægte at forandre det nuværende system. Hvis ikke man ikke ophører med at klamre sig til dogmerne om »frihandel« og »globalisering«, er kaos uundgåeligt, og så vil nationen ikke overleve i en genkendelig form.

Det følgende er kendetegnende for de tiltag, der er behov for:

1.0  Almene kriseindgreb

Når det omtalte sammenbrud i verdens nuværende finanssystem finder sted, vil USA's og andre landes regeringer, hvis de ellers er ved deres fulde fem, føle sig tvunget til at træffe deres egne umiddelbare og drastiske nødforanstaltninger. Formålet med disse foranstaltninger vil i første omgang være at sikre den sociale stabilitet og det almene vel for nationen og den samlede befolkning. Det overordnede princip, der styrer disse indgreb, er: »Mennesker kommer først! Alle mennesker!«

Med USA som eksempel kan sagen anskueliggøres på følgende måde:

Indgrebene er af fire almene kategorier: 

a) Nødvendige tiltag for at sikre omgående og fortsat social sikkerhed i henhold til forordet i USA's forfatning fra 1789; 

b) En hurtig finansiel og monetær reorganisering; 

c) Omgående indgreb for at skabe grundlaget for en økonomisk genopbygning, der fastholder og øger den fysisk-økonomiske produktion i nationaløkonomien, både pr. indbygger og per kvadratkilometer; 

d) Internationale tiltag med samme formål.

2.0  Hasteindgreb til beskyttelse af den sociale sikkerhed.

2.1. Disse indgreb tillægger en uhindret fortsættelse af statens vitale funktioner allerhøjeste prioritet, men samtidig prioriteres en videreførelse af alle basale funktioner indenfor grundlæggende økonomisk infrastruktur, landbrugsdriften, industrien og lignende, samt den fysiske transport og handel med de varer og tjenester, der er vitale for enkeltpersoner og husholdninger. Om nødvendigt kan der blive tale om udstedelsen af nødlove og dekreter.

2.2. Disse tiltag skal ikke alene sikre infrastrukturen, landbrugs- og industriproduktionen, husholdningerne og beslægtet fysisk-økonomisk aktivitet på status quo inden »krakket«. Der må omgående, primært fra statens side, tages skridt til at øge produktionen indenfor disse sektorer på bekostning af serviceydelser, der ikke måtte være af vital betydning for den fysiske økonomis og befolkningens ve og vel. For USA's vedkommende vil disse tiltag gennemføres med blik til de hasteindgreb, som blev gennemført under præsident Franklin D. Roosevelt i tiden op til Anden Verdenskrig.

2.3. Yderlige, særlige tiltag er nødvendige. Blandt disse er et moratorium på tvangsauktioner for privat ejendom og beslægtet privatejet virksomhed. Det må understøttes af en fuldstændig beskyttelse af privatkunders bankindeståender op til et fastlagt, rimeligt beløb per indbygger. På lignende vis må de basale dele af sundhedsvæsenet understøttes. Den overordnede regel for sådanne tiltag er i så vid udstrækning som muligt, at overlade beslutninger, vedrørende den enkeltes og familiers forhold i husholdningen og små virksomheder, til den enkelte og dermed undgå, at staten skal bruge store administrative ressourcer på at regulere dette komplekse område.

3.0  Almen finansiel reorganisering

3.1. USA er, i lighed med flertallet af verdens nationer og de fleste globaliserede finansielle institutioner i dag, håbløst bankerot. Man behøver ikke at se banker bryde sammen for at vide, at det forholder sig sådan. Kun naive desperate fjolser vil benægte dette faktum.

3.2. Som det er tilfældet, når en stor og tidligere stabil økonomisk virksomhed går konkurs, så kom sammenbruddet ikke på en gang, men står som resultatet af den akkumulerede effekt af forfejlede tiltag, som ét efter ét er blevet ophobet gennem en længere periode. For USA's vedkommende mere end tredive år. Heldigvis fungerede især den amerikanske økonomi ud fra nogle principper som indtil for et par og tredive år siden var relativt sunde. Siden det er tilfældet, må vi reorganisere USA's økonomi på samme måde, som vi ville gribe ind for at bringe en i grunden sund økonomisk virksomhed tilbage i fungerende stand gennem en konkursbehandling.

3.3. Først og fremmest må den dårlige ledelse og den forfejlede virksomhedspolitik fjernes, og den nødvendige del af den samlede sum af formodede gældende finansielle forpligtigelser afskrives, så virksomheden kan vende tilbage til de sunde vækstrater, den havde tidligere - for nogle og tredive år siden.

3.4. Når det er en suveræn nationalstat, der går bankerot, spiller andre særlige regler ind end dem, der passer til en hvilken som helst anden institution. Heldigvis har hele USA én gang tidligere gået, i 1787-1789, og de særlige forfatningsmæssige spørgsmål, der gør sig gældende, er derfor allerede blevet behandlet. Først og fremmest i den daværende amerikanske finansminister Alexander Hamiltons tre rapporter til kongressen om henholdsvis national kreditskabelse, en nationalbank og fabrikationsvirksomhed. Disse regler er ikke blot velegnet som en præcedens for USA, men tjener også som en referencemodel for andre suveræne republikker.

Selv om vi må tage de nødvendige hensyn til gæld og aktiver i de forskellige former, de nu fremtræder i, så er det vigtigste referencepunkt for den amerikanske regerings finansielle og monetære politik, specielt under omstændigheder som disse, USA's suveræne valuta, som udelukkende er de pengesedler, der er udstedt af USA i overensstemmelse med procedurerne, der er beskrevet i forfatningen. Af årsager, som finansminister Hamilton har beskrevet, så består USA's primære og ubetingede gældsforpligtigelse af disse sedler og anden form for direkte gæld, som USA har stiftet (og altså ikke andre typer af gæld, stiftet af Føderalbanken), når USA står overfor en almen finansiel bankerot, som det er tilfældet nu. Som basis for de kreditmekanismer, der skal anvendes for at komme videre fra det nuværende finansielle systems endeligt, må og skal en »ubegrænset tiltro og tillid« til USA's valuta og statsgæld opretholdes. Den rolle USA's valuta spiller i denne sammenhæng, er ikke begrænset til USA, da den amerikanske dollars stadig har en særlig global betydning.

Det principielle omdrejningspunkt i en finansiel reorganisering ligger i at gøre forsvaret og anvendelsen af disse former for amerikansk statsgæld til den finansielle kreditskabende mekanisme, med hvilken USA's realøkonomi vækkes til live fra sin nuværende dvaletilstand.

3.5. Yderligere en forholdsregel vil være at lade papirværdier falde så dybt, de nu ellers kan. »Når alt kommer til alt, er det jo kun papir«. Skulle en banks nettokapital blive negativ, har vi muligheden for at holde hånden under den, såfremt USA's nationale interesser kræver, at denne bank er til stede for at tjene borgerne og økonomien i et lokalområde. Ud fra samme almene princip kan man beskytte opsparinger og finansielle aktiver for enkelt personer, husholdninger og bestemte typer af virksomheder, som ud fra en fysisk-økonomisk betragtning anser for vitale.

3.6. Målsætningen er at øge økonomiens og befolkningens fysisk-økonomiske aktivitet og produktivitet som helhed, så økonomien bliver i stand til at opfylde hele befolkningens behov, og samtidig hæve aktiviteterne op over en simpel fysisk-økonomisk ligevægt. Til det formål, må der gennem klassiske nationalbanksmekanismer udstedes offentlige kreditter, der distribueres gennem tilknyttede private banker, til relevante offentlige og private projekter, på samme måde som dengang vi løftede en amerikansk økonomi op fra den dybe depression, Andrew Mellons politik skabte i 1920’erne og de tidlige 1930’ere, til 1950’ernes og de tidlige 1960’eres velstand.

Vort land har gjort det før. Vi har vidst, hvordan det skal gøres, og vi kan gøre brug af de erfaringer til at gøre det igen, eller bedre.

4.0  Økonomiske genopbygningstiltag

I perioden 1861-1876, og under den økonomiske mobilisering i 1914-1917, og atter i 1933-1945, iværksatte USA en blanding af storstilet opbygning af infrastruktur og forskningsprogrammer, der skabte teknologisk fremskridt, med så succesfulde resultater, at det forbløffede den hele verden dengang. De vigtigste prioriteter, når man skal organisere en lang periode med fremgangsrig, global økonomisk genopbygning, er følgende:

4.1. Grundlæggende økonomisk infrastruktur: frem for alt vand, sanitet og kloakering; kollektiv transport af fragt og passagerer; energi, med vægt på en øgning af de primære energikilders energiflukstæthed og netværkstæthed; Grundlæggende bymæssig infrastruktur og nationale og internationale kollektive systemer for uddannelse, videnskab og sundhedsvæsen. Storstilede, langfristede investeringer i disse forbedringer af den grundlæggende økonomiske infrastruktur udgør det grundlag, som potentialet for realøkonomisk vækst er afhængigt af.

4.2. Fremme af beskæftigelse i grundlæggende landbrugs- og industriproduktion, med vægten lagt på en øgning i arbejdets fysisk-økonomiske produktivitet, som udelukkende fremkommer ved at lægge vægt på at højne investeringsniveauet pr. indbygger i kapital- og energi-intensive typer af videnskabeligt og teknologisk fremskridt.

4.3. Udviklingen af maskinværktøj må beskæftige en stadig større andel af arbejdsstyrken og evnen til udvikling indenfor dette område må højnes til stadig højere internationale standarder. Samtidig skal distributionen af disse maskiner ud til alle hjørner af de relevante nationale økonomier effektiviseres.

4.4. Verdensøkonomiens og de enkelte nationale økonomiers programmer for uddannelse, forskning og udvikling af værktøjsmaskiner må integreres omkring videnskabelige spydspidsprogrammer, herunder en massiv satsning på udforskning og kolonisering af de nærmeste dele af vort solsystem.

Det eneste sande, moralske modsvar til en krigsmobilisering, er en mobilisering for at udvikle verdensøkonomien til gavn for hver eneste nation på denne planet. Og det må blive en mobilisering af et omfang, vi aldrig tidligere har set, undtagen når vi har gået i krig. Det er kort fortalt den opgave og den politik, enhver regering ved sine fulde fem bør påtage sig.